Profil

Jesper Meng

Jespers rejsebiograf er en lille højt specialiceret virksomhed. Vi kan tilbyde at bygge en komplet biografinstallation i mange størrelser og til mange typer arrangementer.

Usynlighed

- “Min måske noget ualmindelige vision er at være usynlig. Det lyder måske ulogisk, men det altafgørende for mig er at gøre oplevelsen for publikum så god som mulig.
Det skal være lækkert, og når den tekniske del af en sansemæssig stor oplevelse er lækker, er det tekniske usynligt. Man bemærker ikke lyden i en film, hvis taleforståelsen er upåklagelig og man bemærker ikke billedet som et billede, hvis det man ser på lærredet står knivskarpt og lysstærkt frem.
Kun under de betingelser får fiktionen plads til at folde sig frit ud for publikum, uden forstyrrende elementer. Så når alle kan hengive sig til oplevelsen og fortabe sig i den historie, de er budt ind til, så er jeg en glad mand.”
- “Det samme gælder når jeg laver lyd! Vi lydmænd er klædt i sort og foretrækker at gå i et med bagtæppet, for det er ikke meningen, at man skal tænke på, at vi er der. Gør publikum det, er der noget galt.”

Synlighed

Idealet om usynlighed gælder kun, når showet kører. Inden showet vil Jespers Rejsebiograf gerne være tydelige og synlige og åbne og direkte i deres kommunikation med kunderne og kunstnerene.

- Det er vigtigt for mig at vide præcis, hvad det er kunden forestiller sig. Det er vigtigt, at jeg får sagt helt nøjagtigt, klart, tydeligt og ærligt, hvordan jeg vil imødekomme kundens ønske. Hvordan vi kan nå målet. Hvad der skal til. Hvad jeg vil gøre.
Jeg er altid interesseret i at få lavet det flotteste og bedste arrangement, derfor er det vigtigt, at kommunikationen mellem kunden og mig er så god som mulig. Det gode samarbejde mellem mine kunder og mig er for mig altafgørende.

Hjerteblod

Det betyder mindst lige så meget for Jespers Rejsebiograf som for arrangøren, at den oplevelse man afvikler sammen er så tæt på det perfekte som overhovedet muligt. Det skal være mere end i orden. Det skal faktisk helst være helt perfekt, ellers er det dybt utilfredsstillende for alle parter, og sådan er standarden ikke i Jespers Rejsebiograf. Her er det hjerteblod der flyder.....altid!

Men da det er en lille virksomhed, er vi tit ude på job og dermed ikke på kontoret. Vi besvarer i videst mulig udstrækning henvendelser med det samme, men det kan ikke altid lade sig gøre. Til gengæld betyder det også konkurrencedygtige priser, og at I altid snakker med den ansvarlige.